Vi har nu fornøjelsen af at byde velkommen til denne dejlige villa, der ligger i det naturskønne Randbøldal.
Boligen er opført i 1945 og tilbygget i 1990. Huset er beliggende centralt i Randbøl med en tilhørende skøn have grænsende op til skov, grønne områder og tæt på naturlegeplads. Få hundrede meter fra ejendommen er der idræts- og naturbørnehave samt vuggestue. Campingpladsen i Randbøldal byder på vandrutchebane og kan bruges af de lokale uden beregning samt den nyetablerede sauna med tilhørende isbad. Der er ligeledes et vandmuseum, som er værd at besøge, hvis man får gæster og grundet campingplads og museum, går der om sommeren en shuttlebus til andre seværdigheder i området, fx Billund og Givskud. Der er også en bus, der kører til Billund og Vejle dagligt.
Huset er gennem de sidste par år blevet pænt moderniseret og fremstår blandt andet med nye trægulve fra de franske alper, i det meste af huset, nyere flot køkken, som er holdt i den landlig stil, badeværelser med nyt inventar og i det ene - med et fritstående badekar.
Der er en fin sammenhæng mellem den stemning, huset indbyder til og de materialevalg, der er foretaget ved moderniseringen. Det er tydeligt at se, at der er tænkt over detaljerne.
I stueetagen er der entre, køkken-alrum, stort værelse, bryggers, 2 badeværelser, kontor samt et værelse.
På tagetagen er der en stor stue, hvor der vil være mulighed for at etablere et ekstra værelse. Udover stuen er der 1 værelse samt et kontor og walk-through garderobe.
Der medfølger et drivhus samt carport med redskabsrum.
Lyder dette hus som noget for dig, er du velkommen til at kontakte os på 75 33 14 77. Vi glæder os til at fremvise!