Dejlig villa i ét plan beliggende på lukket vej et stenkast fra Søndre Plantage i Mejdal.
Indrettet med dejligt stort bryggers med adgang til det ene af de 2 badeværelser, pænt køkken med halvåben forbindelse til den store stue med god plads til såvel spise- som fjernsynsafdeling. Disse rum danner sammen med den dejlige udestue de perfekte fællesrum for familien. Herudover byder villaen på hele 3 værelser og soveværelse samt badeværelse nr. 2. Placeringen af værelserne, soveværelset og de 2 badeværelser giver rigtig fin mulighed for at have forældre- og børneafdeling, såfremt man ønsker det.
Til villaen hører også fint værksted og carport med redskabsrum.
Slutteligt får du en have med flere terrasser og hyggekroge og som sælger siger "De skønneste gen- og naboer"
Alt i alt en dejlig familievilla med en god beliggenhed - kom med ud og se !