Sjældent udbudt projektsalg med unik beliggenhed med grund direkte til Vegen å og i gåafstand til centrum, er nu en mulighed!
Der bygges i alt 3 arkitekttegnede villaer på den dejlige grund. 2 af disse 3 udbydes til salg.
Villaen, som opføres af Lønborg Totalbyg, fremstår i ét plan - uden trapper. Huset har en praktisk og funktionel indretning, hvor der er lagt vægt på det langstrakte kig mod Vegen Å og museumskoven. Herudover er foretaget æstetiske materialevalg, som er tilpasset naturen i området. Således fremstår den 166 m² bolig lys og indbydende.
Indeholder stort køkken/alrum/stue, 2 værelser samt soveværelse med indbyggede skabe, 2 badeværelser samt bryggers/teknikrum og mulighed for viktualierum.
Hertil kommer 22 m² overdækket svævende terrasse ned til Vegen Å samt lækker dobbeltcarport med indbygget, isoleret skur.
Det vil være muligt at foretage ændringer/tilrettelser i plantegningen.
Byggeriet er klimasikret til fremtiden.
Den nøglefærdige villa kan blive din, og vil være klar til indflytning ultimo 2023.