Indbydende 3-plans villa med en super beliggenhed centralt i byen. Kort afstand til skole, børnepasning, centrum og natur og samtidig tilpas tilbagetrukket på hyggelig villavej.
Indrettet med entré, køkken-alrum med god plads, dejligt lysindfald og i delvis åben forbindelse med hyggelig stue, lille fordelingsgang til flot gæstetoilet og værelse samt med udgang til forhøjet terrasse med fint kik til haven.
1. sal indrettet med fordelingsgang til 2 værelser og stort og flot badeværelse med brus. Lyse farver og synlige bjælker giver en dejlig stemning.
Kælderen er med god loftshøjde og indrettet med fordelingsgang til 2 disponible rum og badeværelse.
Husets indretning byder på fine muligheder for opdeling i børne- og forældreafdeling kombineret med skønne fællesrum.
Haven er en klassik byhave - nem og overskuelig og med terrasser til afslapning og hygge.
Tag med ud og se !