Nu har I mulighed for at få indfriet drømmen om et nybyg i Østbyen!!
Et attraktivt område for børnefamilierne! Nu kan I blive de nye ejere af denne dejlige villa i flot og velholdt stand og opført i gode materialer i 2019 - Villaen er 100% indflytningsklar!
Villaen er på 170 kvm med en god planløsning. Hele huset er lyst, lækkert og med god loftshøjde. Der er tilhørende garage, carport og skur til opbevaring af cykler, havemøbler mm.
Velkommen indenfor i dette meget flotte hjem! Villaen er indrettet med: Dejlig rummelig entre, bryggers med plads til vaskemaskine mm, og herfra er der udgang til garagen. Garagen er med el-port, epoxygulv, varmepumpe og godt med plads til både opbevaring og værksted.
Inde i husets "hjerterum” er der et dejligt lyst køkkenalrum med et smukt køkken. Her er godt med bordplads og en hyggelig siddeplads ved øen. Alrummet er med loft til kip og ovenlysvindue, som giver et fantastisk lysindfald. Der er fra alrummet udgang til en skøn overdækket terrasse, som ligger i forbindelse med den store sydvendt terrasse. Stuen er ligeledes lys og lækker og med plads til hele familien til filmhygge og samvær.
Boligen har 3 gode børneværelser med tilhørende badeværelse samt en voksenafdeling med soveværelse, walk-in og et flot badeværelse. Grunden er på 1120 m2 og giver jer både dejlige terrassemiljøer, gode parkeringsforhold og en dejlig rummelig have, hvor børnene kan lege frit. Fra huset er der stisystem til skole, børnehave og sportshal.
I får altså her en fuldstændig indflytningsklar villa, hvor alt fremstår flot og velholdt! En særdeles skøn villa, der klart er et kig værd. Kontakt Estate Thy på 97911711 og hør nærmere.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse