Mulighederne på Hovedgaden 87 i Snedsted er mange. Ejendommen er opdelt i 2 lejligheder, hvilket giver mulighed for flere sammensætninger.
- Her kan du bl.a. vælge at bo i den ene lejlighed, mens den anden lejlighed kan udlejes, således du har en rigtig billig bolig.
- Teenageren kan få sin egen lejlighed på 1. sal, mens I bor i stueplan.
- Udlejning af hele ejendommen er også en mulighed.
- Og så kan du selvfølgelig også vælge selv at bebo hele ejendommen.
Her har du altså flere gode muligheder, hvad enten du ønsker den ene eller den anden model - valget er dit!
Boligens indretning omfatter:
Hovedgaden 87, st. (70 m2)
Entré, mindre badeværelse med brus og lyse klinker, dejlig lys og åben stue, pænt lyst og funktionelt køkken samt 2 gode værelser.
Hovedgaden 87, 1. (40 m2)
Egen entré med trappe til 1. sal, lys stue i kvisten, så her er ingen skråvægge, badeværelse med brus, køkken, og et sort værelse i gavlen.
I baghuset er der 2 disponible rum og et fælles "bryggers" med vaskemaskine og tørretumbler.
Syd for huset er der en skøn lukket have primært udlagt i græsplæne og en stor flisebelagt terrasse.
Nuværende ejer har anvendt ejendommen til udlejning, men begge lejemål er for nyligt opsagt og fraflyttet, så ejendommen kan overtages uden forpligtigelse i den heseende. Du kan altså helt selv vælge, hvordan ejendommen skal anvendes fremadrettet.
Med en beliggenhed i Hovedgaden er der kort afstand til indkøb, skole med 9. klassetrin, fantastiske idræts- og motionsfaciliteter ved Snedsted Hallen, offentlig transport med nem adgang til Thisted og Sydthy, samt m.m.
Kontakt Estate Thy for mere information eller book en fremvisning af ejendommen.