Drømmevilla med unik naturbeliggenhed i Lund
Sjældent udbudt kvalitetsvilla i 1.række til naturen!
På Hegnet 20 i Lund finder du en moderne Milton-villa fra 2016 på hele 202 m², hvor funktionalitet, stil og natur mødes i en sjælden kombination. Her får du en bolig med en beliggenhed, der sjældent udbydes – direkte ud til grønne omgivelser og samtidig i et trygt og roligt kvarter.
Fra det øjeblik du træder ind, mødes du af lys og luft. Husets hjerte er det store køkken/alrum med viktualierum i åben forbindelse til den hyggelige stue. Herfra har du et fantastisk kig til haven og naturen – et rum, hvor hverdagen føles som ren forkælelse.
Planløsningen er gennemtænkt til familielivet: en separat børneafdeling med tre rummelige værelser, badeværelse og multirum, mens forældreafdelingen forkæler med soveværelse og eget badeværelse. Hertil kommer flot bryggers, kontor samt masser af indbydende leverum, hvor der er tænkt på både praktik og æstetik.
Grunden på 858 m² er solvendt, smukt anlagt og nem at passe. Haven er primært udlagt i græs, som går i ét med naturen lige ude foran, ligesom der er både flisebelagt sydvest vendt og delvist overdækket terrasse på den ene side af huset, og en lækker træterrasse mod sydøst. Her er plads til leg, boldspil og hyggelige sommeraftener, mens dobbelt carport og isoleret redskabsskur giver gode rammer til hverdagen.
Økonomien er mindst lige så attraktiv som boligen. Med jordvarme og solcelleanlæg med batteripakke er varme- og driftsudgifterne ekstremt lave – samtidig er huset naturligvis energimærket A2015.
Dette er en bolig, der kombinerer moderne komfort, lavt energiforbrug og en beliggenhed, hvor naturen er en del af hverdagen.
Kort sagt: Hegnet 20 er et hjem, hvor livskvalitet og funktionalitet går hånd i hånd. Kontakt os på tlf. 75 60 28 28 for en fremvisning - boligen skal opleves!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tino Ramløs Bograd
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse