Super lækker, gennemmuret villa med integreret dobbeltgarage i attraktivt kvarter
I super attraktiv udstykning kun få hundrede meter fra Hedensteds smukke golfbane finder I denne skønne og gennemmurede villa.
Mårvej ligger ved store rekreative områder med vandre- og cykelstier samt Hedensteds smukke golfbane. Samtidig er der gode stisystemer til skole, børneinstitutioner samt Hedensted bymidte med alt i indkøbsmuligheder – både dagligvarebutikker og specialbutikker samt bus- og togstop. For pendleren kan motorvejsnet E45 nås inden for få minutters kørsel.
Desuden ligger Daugårds skønne badestrand med volleyballbane, badebro samt bådebro inden for få minutters kørsel.
I denne skønne villa, opført af lokale håndværkere er der ikke gået på kompromis med design og æstetik og udover den stilrene og velindrettede bolig får du her en fantastisk have med et terrassemiljø, der byder på både funktionalitet og elegance - og kombinationen med den grønne plæne, den flotte beplantning og den hyggelige bålplads giver en fornemmelse af hygge og ro.
Villaens terrassemiljø fremstår som en sand oase – her får du helt optimale solforhold dagen lang og du kan fra morgen til aften følge solen rundt og nyde de forskellige, hyggelige terrasseområder eller trække ind under den overdækkede del og nyde de lune sommeraftner med grillhygge med familie og venner.
Her er tale om en bolig med gennemtænkte løsninger og fokus på funktionalitet og kvalitet. Villaen er gennemmuret og der er installeret Nilan genvindingsanlæg, som bidrager til et sundt og stabilt indeklima. Opvarmningen sker via en energieffektiv luft-til-vand varmepumpe, og der er gulvvarme i hele boligen. Derudover er der installeret blødgøringsanlæg, som reducerer kalkindholdet i vandet og kan være med til at forlænge levetiden på installationer og hårde hvidevarer.
Villaens arkitektur fremhæves elegant af det forskudte tag, som tilfører boligen et moderne og stilfuldt udtryk. Til villaen hører endvidere stor integreret dobbeltgarage med el-hejseport og god, flisebelagt indkørsel.
INDRETNING:
Lækkert køkken med godt lysindfald via ovenlysvindue og i åben forbindelse med spisestue/alrum med udgang til lækkert terrassemiljø og adgang via elegant glasskydedør til skøn opholdsstue. Fra køkkenet er der ligeledes adgang til viktualierum samt kontor/værelse.
Forældreafdeling med soveværelse med walk-in-closet og indgang til lækkert badeværelse med dobbeltbruseniche, badekar og væghængt toilet samt klinkegulv.
Børneafdeling med 2 gode værelser, begge med indbyggede skabe samt badeværelse med bruseniche og væghængt toilet samt klinkegulv.
Entré/fordelingsgang med ovenlysvindue og adgang til bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler samt direkte udgang til garagen.
Alt i alt en funktionel og æstetisk villa, hvor hverdagens praktik og familiens trivsel går op i en højere enhed. Her er plads til både samvær og fordybelse, og planløsningen skaber en naturlig sammenhæng i hjemmet.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse