Skøn familievilla med god plads – her er rum til både nærvær, leg og livets store drømme
Her får du en særdeles skøn og rummelig familievilla til den store familie med god plads til både hverdagens aktiviteter og de store drømme.
Beliggende i det eftertragtede ”Stjernevejs-kvarter” på skønt og børnevenligt vænge med grønne områder og stisystemer til nabovejene. Desuden er der gode stisystemer til Stjernevejs-skolen, idrætscenter, svømmehal og daginstitutioner. Samtidig ligger kvarteret i cykelafstand til både Hedensted og Løsning som byder på alt i indkøbsmuligheder herunder både dagligvarebutikker og specialbutikker. For pendleren kan motorvejsnet E45 nås inden for få minutters kørsel.
Villaen er opført på stor og velanlagt grund med god, stor og ugeneret have bag villaen med skønt terrasseanlæg med stor, delvist overdækket terrasse. Herfra kan du nyde solens stråler hele dagen eller hygge med familie og venner i de lune sommeraftner under den overdækkede terrasse. Samtidig indbyder den store plæne til både hygge og aktiviteter.
Endvidere finder du en god flisebelagt indkørsel med dobbeltcarport, hvorfra du kan komme tørskoet fra bilen og ind i boligen.
INDRETNING:
Dejligt køkken i åben forbindelse med spisestue/alrum med udgang til terrasse og adgang til skøn opholdsstue med ligeledes med udgang til terrasse.
Forældreafdeling med soveværelse med walk-in-closet og indgang til eget badeværelse med bruseniche og badekar samt klinkegulv. Kontor/værelse.
Fra alrummet er der fransk dobbeltdør til børneafdeling med stort værelse/multirum, 2 gode værelser, badeværelse med bruseniche og klinkegulv, depotrum, bryggers med installation til vaskemaskine og tørretumbler samt entré i åben forbindelse med fordelingsgang.
Der er gulvvarme i hele villaen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse