Charmerende villa i skovbrynet ved Undallslund Skov
Nu får du en helt unik mulighed for at købe en villa, som nærmest ligger i skoven – skoven er kun ca. 8 meter fra skel.
Vejen er blind og fører kun til trailcenteret samt naturskolen i Undallslund Skov. Vi befinder os i udkanten af Viborg mod Løgstrup, hvor cykelstien mellem de to byer går lige forbi.
Huset er meget charmerende, opført i røde sten med støbt bindingsværk, og har i 2000 fået en arkitekttegnet tilbygning, som passer rigtig godt ind i omgivelserne.
Huset har gennem mange år haft de samme ejere, som har været utrolig glade for at bo som nabo til skoven. Nu er det tid til næste kapitel, og derfor har du muligheden for at skabe din fremtid her.
Hovedindgangen er placeret i mellemgangen mellem de to bygninger – altså meget centralt i huset. Det store glasparti mod skoven giver et dejligt lysindfald i velkomstområdet. Hvis vi tager tilbygningen først, er den indrettet med et stort, handicapvenligt badeværelse med stor bruseniche og gode skabsforhold. Hertil hører et stort værelse med udgang til haven – hele tilbygningen har gulvvarme.
Det oprindelige hus byder på en stue i hele husets bredde med overgang til køkkenet, som har udsigt til skoven. Køkkenet er U-formet, hvilket giver en kort arbejdsradius, når du kokkererer. Køkken-alrummet er adskilt af en buet åbning, som passer rigtig godt til huset. Her er god plads til både hverdag og festlige dage. Alrummet byder desuden på udgang til en overdækket terrasse samt adgang til fyrrum/vaskerum.
På førstesalen finder vi tre værelser samt et toilet. Har du tre børn, kan de nemt få hvert deres værelse her. Huset er dermed godt opdelt i forældre- og børneafdeling.
Til bilen er der en carport med tilhørende udhus til haveredskaber og værksted. Haven rummer et drivhus, græsplæne og varieret beplantning, så der er noget for enhver smag.
Her køber du en ejendom, som byder på noget særligt, og hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg – så kom og se, om det kunne være noget for dig.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jesper Edward Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse