Drømmer I om at få plads til både familieliv og når der inviteres gæster, så vil vi gerne vise jer denne store villa i to plan med masser af indretningsmuligheder. Her kan man glæde sig til at nyde en smuk og foranderlig udsigt ud over Å-dalen med et smukt kuperet terræn, der tit har besøg af rådyr. Her er tillige en lille sø, hvor fiskehejren ofte kan ses. Der er anlagt en flot legeplads samt shelters og bålplads, og her kan man mødes med de andre børn (og voksne) i området. Der er pasningsmuligheder i byen, mens skolebørnene kan tage bussen til skolen i Bruunshåb og Overlund eller cykle via cykelsti til begge skoler. Den rummelige villa er udnyttet godt, og her har man med fokus på udsigten placeret køkkenet og alrummet, så man kan nyde udsigten og holde øje med børnene, hvis de leger på legepladsen. Fra køkken-alrummet er der videre udgang til en svalegang, hvor man kan sidde i læ og ly og nyde omgivelserne. Etagen rummer endvidere den hyggelige opholdsstue med brændeovn og udgang til en større terrasse mod nordvest, og i værelsesafdelingen venter der 3 værelser og et ældre delvist istandsat badeværelse med bl.a. et nyere toilet. Bevæger man sig nedenunder kommer man ned i et rummeligt gangareal/entré med dør ud til forhaven, der er anlagt med græsarealer og flisebelægning. Fra gangen er der indgang til et depot- og viktualierum, et toilet og en fordelergang, der giver adgang til 2 lyse værelser og et større disponibelt rum. Endelig består det høje kælderplan af et stort multirum, hvoraf en del er registreret som erhverv. Det åbner op for flere anvendelsesmuligheder, hvis man eksempelvis drømmer om at have klinik m.v. hjemme. Der er også god plads til at holde festlige sammenkomster og både store og små børn kan få stor glæde af de mange ekstra kvadratmeter til LAN-party eller togbanebygning osv. Derudover er der er et stort praktisk bryggers med vaskefaciliteter. Udenfor er anlagt en have, der er nem at holde. Her er primært græsarealer og gode terrasseområder, hvor man kan nyde udelivets glæder, herunder snobrødsbagning ved bålstedet. Kom selv med ud og oplev den hyggelige villa og se den smukke udsigt.