Bolig med stort værksted/hobbyrum i området mellem Hasseris og Restrup Enge.Det er sjældent, der udbydes en spændende bolig som denne i dette område. Nu kan du opfylde alle dine drømme med denne delvist moderniserede bolig
182 kvm bolig og yderligere 98 kvm fint værksted eller hobbyrum.
Hele 51 kvm carport og udhus
Overdækkede terrasser grund på hele 2.141 kvm
Stor shelter til udendørslivet
Nyere luft-til vand varmeanlæg til bæredygtig boligopvarmning
3-4 gode soverum og både badeværelse og gæstetoilet
Stor vinkelopholdsstue samt kontor
Kæmpe køkken/alrum til den store familie
Beliggenhed i cykelafstand til skole og institutioner
Her får du: 182 kvm bolig og yderligere 98 kvm regulært værksted eller hobbyrum. Hele 51 kvm carport og udhus. På den store naturgrund på 2.141 kvm får du desuden flere overdækkede terrasser og en stor shelter til udendørslivet. Sætter du pris på beliggenhed og kvalitet, så er her en bolig, der opfylder dette og mere til. Her får du en bolig beliggende i bedste del af Restrup Enge, hvor du er i landlige omgivelser - men alligevel i bekvem afstand til byens faciliteter. Bussen til skolen både i Nørholm og Gl. Hasseris kører 150 m fra huset.
I boligen er der installeret nyere luft-til-vand varmepumpe til bæredygtig boligopvarmning og der er gulvvarme i alle rum.
Totalmoderniseringen er færdiggjort i stueplan, hvor du bydes velkommen indenfor via husets hovedindgang til en stor entre med trappe til førstesalen. Fra fordelingsgangen kommer du videre til det store bryggers med mange skabe samt vaskemaskine og tørretumbler i behagelig arbejdshøjde. For enden af gangen finder du et fint gæstetoilet med væghængt toilet. Fra gangen kommer du også til et pænt stort værelse og ikke mindst til det store køkken/alrum. Her er der plads til et stort spisebord i et hyggeligt køkken, hvor ejerne har lagt vægt på at indretningen passer til husets alder og placering. Med udgang via terrassedøren direkte ud til den store terrasse, er der mulighed for at nyde haven i fulde drag. Endelig har du også en stor opholdsstue med hyggelig opdeling, der giver fin afskærmning, så der er plads til et godt kontor eller måske et ekstra værelse.
Førstesalen er næsten færdiggjort og moderniseret med samme gode materialer som på stueplan. Her mangler soveværelse og svalegangen at blive gjort færdig. Den store gang fører hen til et dejligt badeværelse med klinkegulv og brusehjørne. På etagen er de 2 gode værelser helt færdigmoderniseret og der er forberedt til færdiggørelse af et stort soveværelse med skøn udsigt fra svalegangen. Desuden er der et mindre pulterkammer på etagen. Udvendigt er påbegyndt udvendig efterisolering, hvor der er forberedt, men mangler færdiggørelse på facaderne mod nord og øst. Har du brug for god plads til hobbyaktiviteter, f.eks. værksted eller skal du bare have god plads til bordtennis eller indendørs leg, så er der rig mulighed for at opfylde det behov i den sammenbyggede del af huset, der rummer det 98 kvm store værksted.
Ved husets indgang er lavet en hyggelig overdækning, der giver mulighed for udendørs hygge i de sene aftentimer.
Endelig får du også stor carport, udhus og shelter.
Ring for aftale om fremvisning af denne bolig. Du vil ikke blive skuffet.