Velkommen til denne fantastiske beliggenhed lige ved Hammer Bakker, med kort afstand til Aalborg.
Beliggenhed
Vestbjerg er kendetegnet ved at være en god og veletableret by med alt det nødvendige samtidig med, at du er omgivet af smuk natur. Du får med andre ord det bedste fra to verdener.
Huset set udefra
Huset er et flot og funktionelt vinkelhus på 177 m² opført i flotte mursten fra Strøjer Tegl med sorte betontagsten og saddeltag uden udhæng. Vinduerne er af mærket Rationel Aura Plus, 3-lags træ/alu, sorte udvendigt og hvide indvendigt. Huset har en 55 m2 stor integreret dobbelt garage, med gulvvarme.
Grunden er på hele 737 m² med en dejlig nem og overskuelig have.
Huset set indefra
Fra husets dobbelt garage kan du gå tørskoet ind i et stort og rummeligt bryggers. Fra bryggers er der adgang til husets brede entre. Køkken/alrum er stort og lyst, med skrå lofter og ovenlysvindue, så der er plads til hygge for hele familien. Fra køkken/alrummet er der adgang til en dejlig lys stue, hvor der er udgang til en stor overdækket sydvestvendt terrasse. Husets børneafdeling består af 2 store værelser, et funktionelt kontor og et lækkert veludnyttet badeværelse med bruseniche. Forældreafdelingen består af et soveværelse med walk-in-closet og eget badeværelse.
Husets gulve og lofter
På gulvene i bryggers og begge badeværelser er der lagt flotte store grå 60*60 cm klinker. Væghængte toiletter og smalle aflange gulvafløb i begge brusenicher. I køkken/alrum, stue, soveværelse, walk-in og børneværelser er der flotte gulve i Vinyl Designkork Sahara Oak. Lofterne er troldtekt i hele huset og alle indvendige vægge er hvide og beklædt med filt.
Al inventar er fra HTH.