CHARMERENDE BYHUS MED GODE MULIGHEDER
I Møldrup nær `Himmerlandsstien`finder I denne centralt beliggende villa fra 1900 med plads til den store familie eller med mulighed for at forvandle den til to lejligheder. Et hjem, som I kan give jeres eget præg.
Indenfor folder boligen sig på stueplan ud på en entré, et køkken, en stue i forbindelse med en spisestue, to værelser, et badeværelse og et disponibelt rum. Førstesalen giver jer yderligere to værelser og god opbevaringsplads. Køkkenet i lys ask fra 2008 lader jer have store armbevægelser at arbejde med med fordelagtig opbevarings- og bordplads, og adgang til både stue og spisestue giver et dejligt flow i boligen. I mangler ikke plads i stuen, hvor I sagtens har mulighed for et stort sofaarrangement og et hyggelige miljø, det hele er optimalt oplyst. Spisestuen står ligeledes veloplyst og luftig, og her er installeret pillefyr, så aftenerne kan nydes med en hyggelig knitren og en varm, orange farve. Værelserne er veloplyste og giver jer god plads til tøj og anden opbevaring, og ældre bad og gæstetoilet samt bryggers giver jer et godt praktisk udgangspunkt for en velfungerende hverdag.
Udenfor byder ejendommen på en skøn ugenert gårdhave med to overdækkede terrasser og udhus, så de solrige dage kan nydes med fuglefløjt og solbriller - og aftensmaden kan med fordel bringes herud. Stemningen bliver nemlig sat om sommeren, hvor blomsterkrukker pryder gårdhaven.
Busstoppestedet er kun 50 meter fra hoveddøren, 150 til indkøb, skole og børnehave er godt en halv kilometer herfra, og herudover byder Møldrup på et godt foreningsliv og er helt generelt en god, lille by, som har alt, hvad I har brug for i hverdagen. Vender næsen længere væk, er her god muligheder med motorvejstilkørsel og godt et kvarter til Hobro ved bunden af Mariager Fjord eller til domkirkebyen Viborg.
Alt i alt et spændende hjem på en god placering, hvor jeres ønsker til jeres bolig kan blive indfriet, når I selv kan sætte jeres præg med egne drømme.
Se mere: Se en flot præsentation af boligen
Se Møldrupfilmen her : https://www.youtube.com/watch?v=Yd3-TyHHkTQ
..