Velholdt villa med kort afstand til ALT.
Velkommen til Bredgade 29, Østervrå
Træd indenfor i denne skønne og indbydende familie villa, hvor plads, funktionalitet og lys går op i en højere enhed. Huset er ideelt til både børnefamilien og jer, der ønsker et rummeligt og velindrettet hjem med en praktisk planløsning.
Boligen har to indgange – enten via entréen eller det rummelige bryggers. Bryggerset er indrettet med grå fliser og et moderne, hvidt arrangement med stor bordpladsvask og plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Fra entréen træder man ind i en lille fordeler gang, der leder videre til husets værelsesafdeling. Her finder du gæstetoilet, badeværelse med brus, tre værelser samt et soveværelse – perfekt indrettet til børnefamilien eller jer, der ønsker ekstra rum til kontor eller gæster.
Mod syd åbner hjemmet sig op i et lyst og åbent alrum med stue, hvorfra der er direkte udgang til både en stor, solrig terrasse og en overdækket terrasse – oplagt til hyggestunder og udeliv året rundt.
Køkkenet ligger i forlængelse af alrummet og er et elegant, grebsfrit Vordingborg-køkken i hvidt, som sammen med de lyse lofter og det praktiske laminatgulv giver rummet en let og moderne atmosfære.
Udenfor venter en stor, sydvendt have med græsplæne, regulært udhus og masser af plads til leg og afslapning.
Ejendommen er løbende vedligeholdt – alle vinduer er udskiftet (på nær det store i stuen), og loftet er efterisoleret med ca. 300 mm samt forsynet med vindstop, hvilket bidrager til en god og energieffektiv bolig.
Alt i alt et lyst, moderne og funktionelt hjem midt i hyggelige Østervrå – tæt på skole, indkøb og grønne områder.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Pia Thestrup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse