Boligens indgang er gennem bryggerset som er med grå klinker, sort arrangement med vask samt indbygnings skabe, hævet vaskemaskine og tørretumbler, herfra kan du komme ind i et af husets badeværelser med dejlig muret bruseniche og også her med sort arrangement og med grå klinker samt gulvvarme. køkkenet er i kirsebær laminat og med god bord plads og parket gulv som går videre ind i soveværelset med gennemgang til stort værelse, går du den anden vej kommer du ind stuen også her med parket gulv og spisestuen byder ydermere på loft til kip, hvor du nemt kan holde varmen ved den dejlige brændeovn på de kolde dage, her finder du også en udgang til terrassen, fra stuen har du adgang til depotet hvor trappen til 1 sal går op til repos som fordeler henholdsvis 3 værelser, 1 stort samt et lidt mindre med gennemgang til et lille værelse, toilet med håndvask, yderligere finder du udgang til lille altan med udsigt ud over haven.
Der er for nylig installeret Genvex / ventilations anlæg type Eco 300.
Den lukkede have byder på en dejlig terrasse og plads til børnene samt et stort drivhus hvor I kan dyrke nogle grønsager eller sidde og nyde en kop kaffe selv på en blæsende dag.
Oven i får I også en dejlig isoleret / opvarmet flise belagt garage med varmepumpe
Boligen er beliggende i Lørslev som er en af nutidens mest populære byer for tilflyttere og især børnefamilier. Lørslev har mange gode ting at byde på og blandt andet er Lørslev Friskole og børnehus - Det er en skole med 0.-9. klasse med ca. 70 elever, og en børnehave med knap 50 børn og skal man i fritiden have mere krudt brændt af så er cykelbanen og en tur i hunde skoven med den firbenede også en mulighed.
Der ud over er byen så heldig at have et samlingssted - Lørslev Café og Kulturhus, med mange aktiviteter. Lørslev ligger lige midt i Vendsyssel - lige udenfor Hjørring og tæt på naturen og med kun 5 min. Kørsel til motorvejs tilkørsel.