Hyggeligt hus med gode lyse rum
Velkommen til en lys og velindrettet bolig med en gennemtænkt planløsning og masser af charme.
Allerede i entréen fornemmer man boligens kvalitet. Her er der lagt nye, lysegrå 30x30 klinker, som giver et stilrent og moderne udtryk. Entréen har plads til både vaskemaskine og tørretumbler og fungerer som en praktisk fordelingsgang til resten af huset.
Det lyse køkken-alrum byder på elegante skabe i glat bøgetræ med massive låger og god plads til et spisebord. En smuk murmesterbue skaber en stemningsfuld overgang til den rummelige dagligstue, hvor store vinduespartier vender mod haven og sikrer et flot lysindfald. Der er gulvvarme i køkken og stue.
Køkken og stue har nylagte, lyse laminatgulve i eg, som binder rummene sammen i en enkel og stilren helhed. Her er der god plads til både sofahjørne og spiseafdeling – perfekt til både hverdag og gæster.
I stueplan findes desuden et lyst badeværelse med moderne, lysegrå fliser, et soveværelse med skabsvæg samt et stort disponibelt rum, som f.eks. kan anvendes som værksted, hobbyrum eller opbevaring.
Førstesalen rummer et skønt soveværelse med hems samt et lyst og indbydende værelse med walk-in-closet – ideelt til børneværelse, kontor eller gæsteværelse.
Fra stuen er der direkte adgang til en hyggelig udestue med klinkegulv, som forlænger udesæsonen og forbinder boligen med den velanlagte have. Haven er nem at holde med primært græsarealer og en stor, sydvendt terrasse, hvor solen kan nydes dagen lang.
Ejendommen har desuden PVC-vinduer og tag fra 2005 samt en stor, flisebelagt indkørsel, der fører op til et rummeligt udhus.
En bolig med masser af sjæl og funktionalitet – den bør opleves!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Pia Thestrup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse