Villa beliggende centralt i Tårs - tæt på det skønne rekreativ område ved Bålhøj Skoven, ligesom der ikke er langt til Højmarkssøerne.
Tårs er en by, der er rig på foreningsliv blandt andet bygget op omkring den nye Multihal. Vælger du at bosætte dig i Tårs rammer du faktisk ned midt i Vendsyssel, herfra er der ikke langt til hverken øst- eller vestkysten. Tæt på motorvejen som kan bringe dig til fx. Aalborg på under ½ time.
Villaen, du skal se her, har en god og funktionel indretning, de 105 m² er udnyttet optimalt. Entre / bryggerset er stort og rummelig, her er plads til såvel vaskemaskine som tørretumbler og her er både god skabsplads og bordplads.
Herfra kommer du ud i en mindre fordelingsgang hvorfra der er adgang til et stort soveværelse med skabsvæg, samt til lyst badeværelse med brusehjørne med glasvæg. Videre kommer du ind i et stort køkken-allrum, hvor en muret halvmur deler køkkenet fra all-rummet. Her er elementerne i bøg og grønlakeret - fra all-rummet er der terrassedør ud.
I umiddelbar forbindelse med køkken-alrummet finder du de to børneværelser. Endelig er der adgang til stuen via dobbelt fransk dør. Stuen flankeres af stort vinduesparti, som giver et rigtigt flot lysindfald. Herfra er der udgang til delvist overdækket terrasse.
Udenfor finder du udhus beklædt med hvid hardiplanke samt en carport. En dejlig have, hvor der er plads til boldspil og andre former for hygge og hvor den sydvendte terrasse kan nydes helt fra formiddag til aften.
Boligen fremtræder velholdt både ude og inde og er et ideelt køb både til førstegangs køberne og til dem der bare vil have et hus der er overskueligt og alligevel indeholder alt hvad man behøver..