Her får du et rigtig hyggeligt byhus til en rigtig god pris! Huset er godkendt som Flex-Bolig.
I ægte bondehusstil har huset synlige bjælker og bondehusvinduer. Boligen fremtræder velholdt og hyggelig.
Boligen er indrettet med entre med gulvvarme og trappe til 1. sal. Entréen giver adgang til huset badeværelse og køkken. Badeværelset er lyst med brusehjørne og så er der gulvvarme. Køkkenet er flot i hvid med mørk bordplade og fyldningslåger, der passer flot ind i bondehusstilen. Her er mindre spiseplads. I forbindelse med køkkenet er der adgang til dejlig lys stue, hvor der er plads til både spisebord og sofagruppe. Der er lyst laminatgulv i både køkken og stue. Fra stuen er der udgang til hyggeligt terrassemiljø og haven.
1. sal har repos og to værelser. Soveværelset har nyt loft og 2 nye vinduer.
Endvidere hører der et lille udhus med til boligen og der er plads til parkering ved huset..
Boligen ligger centralt i Tårs, hvor der er nemt til alle byens faciliteter.