Centralt i Hørmested ligger denne villa i 1½ plan. Villaen er med eternittag og gavle i Hardiplank. Vindue i soveværelse i PVC ellers er vinduerne af træ. Yderdørene er af nyere dato (2015/2016) Huset har tidligere været brugt til udlejning.
Via entre kommer du ind i husets stue, der rummer plads til både spiseafdeling og TV-afdeling - suen har godt lysindfald og fremtræder i god stand med nyere laminatgulv og der er installeret luft til luft varmepumpe i rummet. Fra stuen er der i åben adgang forbindelse til køkkenet, her er elementerne hvidmalede og det fremtræder lyst og venligt - gulvbelægning er nyere laminat. fra køkkenet er der adgang til gang, hvor trappen til 1. sal findes. Der er herfra udgang til baggang / bryggers, det er her du finder oliefyret af mærket HS Tarm. - bryggers trænger til renovering. Nyere badeværelse med lyse klinker og muret bruseniche.
Fra mellemlgangen fører en 1/4-svings trappe op til 1. sal, med plankegulve. 1. sal rummer stort soveværelse med faste skabe, godt værelse - ligeledes med faste skabe og stort repos med skunk.
Ude findes ældre udhus hvor der findes brændefyr.
Hørmested ligger i umiddelbar nærhed af SIndal, hvor du finder stort set alt til din dagligdag.