Her får du en rigtig dejlig bolig med et væld af muligheder og med god busforbindelse til Frederikshavn - boligen indeholder i stueplan entre med klinkegulv og trappe til 1-sal samt adgang til dejligt badeværelse med spabad og bruseniche. To stuer en´suite begge med oprindeligt plankegulv der er afhøvlet - fra stuen er der en fantastisk udsigt over landskabet, endvidere endnu en hyggelig stue med murstensvæg. Dejligt spisekøkken med hvide elementer med mahognikant - de fleste vinduer i stueplan er udskiftet indenfor de seneste år.
1-sal rummer stort værelse med kvist og walk inn closet, samt endnu 3 værelser - de to med nye velux vinduer og badeværelse med bruseniche.
Underetagen indeholder lille badeværelse samt to store opholdsrum - det ene med adgang til depotrum. Fyrrum med Multiheat Baxi stoker fyr. Endelig et vaskerum med hvidt skabsmiljø. Depotrum med hylder og fordelingsgang med direkte adgang til indkørsel bag huset.
Huset fremstår i fin stand og forsynet med tegltag samt pudsede facader - de fleste vinduer er skiftet indenfor de seneste år.
Et virkelig flot og charmerende hus, som for flere år siden blev anvendt som dyrlægepraksis, men nu udelukkede anvendes til stor og funktionel bolig.
Fra boligen er der gode busforbindelser til de omkringliggende skoler.