Lejligheden:
Denne fantastiske 2 værelses lejlighed byder på rummelig entré med god plads til både overtøj og sko. Herfra adgang til badeværelse med egen bruseniche og vaskemaskine. Køkkenet er lyst og med god skabs- og bordplads samt opvaskemaskine. Lejligheden kan nemt deles og begge værelser kan både benyttes som enten stue eller værelse og det giver en masse gode muligheder. For enden af lejligheden træder du ud på den mest fantastiske sydvendte altan med udsigt over det flotte gårdmiljø. Her har du sol stort set hele dagen. Alt i alt en flot lejlighed med en rigtig god atmosfære med stuk i loftet og flotte vinduespartier.
Området:
Super god beliggenhed på en af de mest attraktive adresser i Valby. Her har du Frederiksberg som nabo med Søndermarken og samtidig er Spinderiet og alle de hyggelige caféer og restauranter i en radius af få hundrede meter. Valby Station ligger samtidig bare 700 meter fra hoveddøren. Frederiksberg, Carlsberg Byen og Vesterbro er nogle af Valbys nærmeste naboer og på trods af at du ligger tæt på det hele, bor du i fuldstændig stille omgivelser. Det er en virkelig god kombination.
Ejendommen:
Flot og klassisk rødstensejendom fra 1934. Bygningen har et charmerende udtryk, der falder flot ind i gadebilledet. Gårdmiljøet er virkelig stort, grønt og fantastisk. Her er anlagt terrasser og her er plads til både leg og hygge. Har du gæster eller har du selv bil er her gode parkeringsmuligheder. Lejligheden har endvidere brugsret til godt depotrum. En sund ejerforening med gode naboer omkring dig.
Velkommen til Blankavej 19, 1.th!
Kunne denne bolig være dit nye hjem eller har du en bolig du overvejer at sælge? Kontakt os her på siden hvis du ønsker en fremvisning af denne bolig eller hvis du går i salgstanker og ønsker en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig.
Se flere boliger fra ejendomsmægler på Frederiksberg Estate Frederiksberg & Estate Vesterbro
Følg din ejendomsmægler Estate Frederiksberg & Estate Vesterbro på Facebook