Lysfyldt toværelses centralt i Taastrup
Vi udbyder nu en lejlighed, der ligger på en lukket stikvej i gåafstand til Taastrup St. og gåture i det grønne. Med sine 58 kvm er boligen perfekt for solisten – både de unge og de mere modne – eller for parret, der skal have fælles dørskilt for første gang.
Ejendommen ligger på en lille, lukket vej uden noget gennemkørende trafik. På ejendommens ene side er der fælles, grønne arealer, på den anden er der gode parkeringsforhold for både cyklister og bilister. Din nye lejlighed ligger på ejendommens øverste etage, uden overboer og med et helt fantastisk lysindfald.
Lejlighedens planløsning er så ligetil, som den kan være. Hoveddøren åbner til en rummelig entré med skabsplads, og herfra kan du bevæge dig videre til hjemmets andre rum. De tæller praktisk depotrum, et flisebadeværelse med bruseniche, et soveværelse, et køkken og en dejlig stue. Her er der plads til både spisebord og sofahjørne; plads til afslapning efter travle dage og gode middage med gode venner.
De mange tagvinduer sikrer hele lejligheden et helt særligt lysindfald – og udsigt til blå himmel og drivende skyer. Generelt trænger lejligheden til en opfriskning, en ny gang maling, måske et nyt køkken? Men er du frisk på det, så kan du her skabe dig lige det hjem, du drømmer om. Varmeregningen er der dog styr på, for boligen er opvarmet med fjernvarme.
Beliggenheden er perfekt for dig, som ønsker at bo i rolige omgivelser, have alt det vigtigste til hverdagen i gåafstand og nemt kunne pendle til København. Få minutters gang fra hoveddøren finder du Taastrup Hovedgade, hvor butikker, caféer og spisesteder ligger klar på stribe. I gåafstand har du også et lokalt fitnesscenter og skønne naturområder, hvor du kan få frisk luft til lungerne, mens City2 byder på butikker og biograffilm for enhver smag. Pendlerturen til København bliver desuden helt ligetil, for du kan gå til Taastrup St., og herfra går S-toget direkte til København H på kun 19 minutter.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Serdar Demir
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse