Toværelses med stor og solrig altan
Vi står nu klar med nøglerne til en fin toværelses lejlighed med en stor, skøn og vestvendt altan, der ligger centralt i Høje Taastrup. Det tager nemlig kun et kvarter at gå til indkøb, City2, fitness og togafgange fra Høje Taastrup St. Med sine 57 kvm er lejligheden oplagt for det unge par, den modne solist eller for dig, der skal eje for første gang.
Lejligheden har en praktisk og funktionel indretning. Du får en entré med skabsplads; et flisebadeværelse med separat brus og vaskemaskine; et hyggeligt soveværelse; samt stue og køkken i åben forbindelse. Køkkenet har god skabsplads, opvaskemaskine og plads til spisebord, mens stuen står klar til en blød sofa og måske et arbejdsbord? Store, vestvendte vinduespartier sikrer dig et fantastisk lysindfald samt en dejlig udsigt til blå himmel og drivende skyer. Lysende, ensartede gulve løber igennem hele lejligheden, der i øvrigt er opvarmet med fjernvarme.
Fra stuen kan du træde direkte ud på din store, skønne altan. Her er god plads til både havebord og kurvemøbler, måske plantekrukker med friske krydderurter? Den vestvendte retning sikrer dig eftermiddags- og aftensol; et dejligt helle hele sommeren.
Du får hjemme i en ejendom fra 1974, der er en del af foreningen Gadevang. En forening, der har fællesfaciliteter ud over det sædvanlige, for her er aktivitetscenter med svømmehal, motionscenter og sauna, ligesom du også får adgang til tennisbaner og et fælles festlokale. Ejendommene ligger desuden adskilt af grønne arealer, som giver lys og luft til boligerne.
Beliggenheden er som nævnt central, og du har alt det vigtigste indenfor et kvarters gang. City2 ligger klar med et bredt udvalg af butikker og spisesteder, og her kan du også se de nyeste biograffilm med frisklavede popcorn. Derudover er beliggenheden utrolig pendlervenlig, for fra Høje Taastrup St. tager det kun et kvarter til København H, mens der i bil er gode pendlermuligheder til hele Storkøbenhavn.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Serdar Demir
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse