Helt centralt i byen, med shopping, hyggelig summen af liv, spisesteder, kulturelle oplevelser, station, indkøb og alt det praktiske lige udenfor døren, åbner denne super lækre og topmoderne lejlighed nu hoveddøren op og inviterer indenfor til både skønt uderum, en super planløsning og selvfølgelig alt hvad man kan forvente af gode lysindfald, lækre indretningsløsninger og en særligt luftig rumfornemmelse.
Pladsen er fordelt godt og lejligheden byder velkommen via en rummelig entré med god plads til sko og overtøj. Herfra er der adgang til boligens store, lækre alrum, hvorfra I tilgår lejlighedens resterende rum, inklusiv den skønne, overdækkede og afskærmede altan, hvor muligheden for ophold ude kan trækkes langt ind i ydersæsonerne. Boligen byder på to gedigne og lyse værelser, en praktisk fordelingsgang med indbyggede skabe samt et lækkert badeværelse, der er indrettet i kvalitetsmaterialer, med stor bruseniche og vaskesøjle.
I alrummet har køkkenet god skabs- og bordplads og stuen har rigelig plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. På altanen får I ligeledes både plads til mindre spisebord og loungemøbler.
Alle faciliteter samt vægge, lofter og gulve fremstår yderst velholdte og boligen er fuldkommen indflytningsklar. Her kan I bare pakke ud, komme på plads og med det samme lade livet udfolde sig med udgangspunkt i jeres nye, lækre bolig.
Lejligheden er beliggende i en veldrevet ejendom. Her er alle fællesarealer velholdte og pæne og byder på både et hyggeligt, fælles gårdmiljø og privat parkeringskælder, der aflåses om natten.
Vi glæder os til at vise jer rundt.