Central lejlighed midt i Nykøbing med tilhørende gæstelejlighed på 2. sal
Charmerende byejendom med plads og historisk stemning i hjertet af Nykøbing
På Bastebrostræde 2A ligger der en stemningsfuld og historisk ejendom med en helt særlig placering i Nykøbing Falsters gamle bydel. Her bor du tæt på havnekanten ved Guldborgsund og omgivet af hyggelige brostensgader, smukke ældre bygninger og alt det, som midtbyen har at byde på. Ejendommen er opført omkring år 1900 i gule mursten med klassisk rødt tegltag og hvide dannebrogsvinduer. Bygningen fremstår med mange fine detaljer og en bygningsstil, som man ikke finder mange steder længere. Boligen rummer hele 281 m² fordelt på 1. og 2. sal, og her er flere muligheder for indretning. Boligen kan anvendes som én stor lejlighed eller evt. opdeles i to (der forligger IKKE myndighedsgodkendelse) separate enheder. På førstesalen møder du en rummelig entré med WC samt et stort køkken i åben forbindelse med en stue, hvor en elegant pejs skaber en hyggelig stemning. Herfra er der videre udsyn til vinkelstuen samt et værelse og trappe til anden sal. På anden sal findes endnu en entré - med opbevaringsrum, køkken, stue, stort moderne badeværelse og to værelser. Her kan etagen fungere som selvstændig lejlighed, eller køkkenet kan anvendes som bryggers hvis man ønsker én samlet bolig. Indendørs er ejendommen præget af varme materialer, fritlagte bjælker, høj loftshøjde og et særligt godt lysindfald. De grønne almuemalede døre tilfører boligen karakter og understreger den hyggelige atmosfære. Beliggenheden er noget helt særligt. Her bor du få skridt fra havnemiljøet ved Guldborgsund og samtidig tæt på caféer, butikker, kultur og hverdagens behov i Nykøbing Falster midtby.
En ejendom med sjæl, historie og mange muligheder – velkommen indenfor.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Niclas Koch
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse