Indflytningsklar lejlighed med stor terrasse nær Lergravssøen
Denne rummelige lejlighed i Esbjerg byder på en rigtig god planløsning og en beliggenhed tæt på både natur og indkøb. Her får du et fuldstændig indflytningsklart hjem med god plads, dejligt lysindfald og nem adgang til hverdagens gøremål.
Boligen ligger i stueetagen af en velholdt ejendom fra 2006 med gode adgangsforhold og skønne fællesarealer. Der hører desuden en carport med til boligen, så bilen kan stå i tørvejr.
Indenfor er 118 m2 fordelt på et lyst opholdsrum, tre værelser, badeværelse og bryggers – alt sammen i nydelig, indflytningsklar stand, så du kan stille møblerne direkte på plads, når du overtager. Køkkenet er indrettet med elegante elementer med diskrete greb og udgør en rolig helhed i den ene ende af opholdsrummet. Stuen har store vinduespartier og direkte udgang til terrassen.
Planløsningen rummer desuden tre værelser, hvoraf to har indbyggede skabe, så du får god plads til garderoben. Badeværelset er rummeligt med gode skabe til håndklæder og toiletartikler.
Udenfor kan du glæde dig over, at lejligheden ligger i stueplan. Det betyder nemlig, at du får ekstra meget plads udendørs, som er dit helt eget. Terrassen vender mod syd/vest, så du får masser af sol hele dagen og aftenen, og derudover er der en mindre overdækket terrasse, hvor du kan fange morgensolen.
På den anden side af plankeværket breder de grønne fællesarealer sig, og her er der god plads til, at børn eller børnebørn kan boltre sig. Sammen kan I også besøge ænderne, der holder til ved Lergravssøen lige på den anden side af Grundtvigs Allé. Endelig har du kort afstand til både indkøbsmuligheder og offentlig transport – blot få minutters gang fra adressen.
Alt i alt en indflytningsklar lejlighed, hvor beliggenheden kombinerer det rolige med det praktiske.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Robin Thybo
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse