Velindrettet, lys lejlighed i hjertet af Esbjerg – stor altan, elevator og p-kælder
I hjertet af Esbjerg, lige overfor banegården og få hundrede meter fra BROEN Shopping og gågaden, finder du denne velholdte ejerlejlighed. Den ligger på 3. sal i en moderne ejendom fra 2003 med elevator og aflåst p-kælder, hvor der er mulighed for at leje en parkeringsplads til bilen.
Ejendommen fremstår moderne og veldisponeret med lyse facader, brede svalegange og altaner samt et gårdmiljø med parkeringspladser. Indvendigt fremstår boligen i et rent og tidløst udtryk, hvor de store vinduespartier lukker dagslyset ind fra syd og giver en behagelig rumfornemmelse.
Lejligheden har en praktisk og indbydende planløsning, hvor køkkenet ligger i forbindelse med opholdsstuen. Her opleves et lyst og sammenhængende opholdsrum, der samtidig er tilpas afgrænset til, at man kan anrette middagen i køkkenet, mens gæsterne samles og finder sig til rette i stuen. Fra køkkenet er der direkte adgang til altanen, hvilket gør det nemt at tage morgenkaffen med ud under åben himmel.
Ud over opholdsrummene rummer boligen to gode soveværelser, et badeværelse og en bred entré, og der er god plads til opbevaring i de indbyggede skabe i både værelserne og entréen.
Fra altanen og lejligheden er der et flot kig over de fredelige gårdmiljøer og byens tage. Her er en rolig atmosfære, samtidig med at du bor midt i byen med Musikhuset, Esbjerg Kunstmuseum, Byparken, BROEN Shopping og Kongensgade inden for kort gåafstand.
Alt i alt får du en attraktiv, centralt beliggende ejerlejlighed med elevator, mulighed for leje af p-plads i kælderen og en adresse, der giver dig kort afstand til både transport, indkøb og Esbjergs byliv.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Robin Thybo
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse