Drømmer I om en velindrettet ejerlejlighed centralt beliggende i Smilets By? Så er her muligheden for at købe en af de sjældent udbudte store hjørnelejligheder i Ceres Panorama, som er en af de mest markante bygninger i Aarhus.
Ejendommen ligger godt placeret i Aarhus midtby med direkte udgang til den smukke Ceres Have. Her løber Aarhus Å og Brabrandstiens naturskønne omgivelser som indbyder til dejlige gå- løbe- og cykelture. Ligesom byens mange seværdigheder, spisesteder og butikker kan nås i gåafstand.
I kan, som formentlig det eneste byggeri i Ceresbyen, parkere bilen i kælderen og tage elevatoren direkte op til lejligheden på 3. sal. I bydes velkommen i en entré med god plads til sko og overtøj samt opbevaringsplads. Her vil det skønne lysindfald drage jer videre ind i lejlighedens rummelige køkken/alrum, hvor der er god plads til at kokkerere. De mange skabe og skuffer giver samtidig masser af plads til jeres køkkenredskaber. Ved køkkenet er der plads til det store spisebord, og mens jeres gæster holder jer med selskab, kan de samtidig også nyde udsigten.
I den anden ende af lejligheden findes stuen, der giver mulighed for indretning med sofahygge og læsehjørne. Her er udgang til den store altan, hvor I har en fin udsigt ud over området, og solen kan nydes hele eftermiddagen og det meste af aftenen. Helt oplagt at nyde aftensmaden eller drikke sin aftenkaffe her til solnedgangen.
Soveværelset giver plads til dobbeltsengen og er med indbygget klædeskab, og det andet værelse er helt oplagt til hjemmekontor, børneværelse eller et gæsteværelse. Centralt placeret findes det flotte brusebadeværelse med vaskesøjle og gulvvarme.
Udover en skøn lejlighed, så er I også så heldige, at I som beboere kan leje selskabslokalet i stueplan med egne køkkenfaciliteter. Det giver mulighed for at fejre den runde fødselsdag på bedste vis. Den flotte arkitektur, optimal indretning og den gode beliggenhed, er rammerne lige her for et virkeligt skønt hjem.