Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne skønne lejlighed, der er oplagt som forældrekøb til brug som studiebolig for de unge studerende. På helt optimal beliggenhed på Frederiksbjerg får I kort afstand til handelsgaderne Jægergårdsgade og M.P. Bruunsgade som byder på et væld af lækre specialbutikker, slagter, bagerier, restauranter og caféer. Herudover er gåafstand til såvel indkøb, skole, torvemarkedet på Ingerslevs Boulevard, busforbindelser ved Frederiks Allé mv.
Med sin veludnyttede planløsning byder lejligheden på både stue, køkken, badeværelse og to værelser - hvilket gør lejligheden delevenlig og ideel som forældrekøb.
I bydes velkommen inden for i lejlighedens entré med videre adgang til lejlighedens øvrige rum. Begge værelser er af god størrelse, så det sagtens kan fungere som delelejlighed.
Køkkenet, der ligger i forlængelse af stuen, er holdt i hvidt og har alt i hårde hvidevarer, ligesom det rummer god bord- og skabsplads. Stuen rummer både plads til spiseplads og sofaarrangement. Der er netop lige blevet opsat altan i lejligheden, hvor der er direkte udgang til fra stuen.
Boligens badeværelse er velholdt og byder bl.a. på separat bruseniche.
I bliver her en del af en velfungerende ejerforening med sund økonomi. Her er fælles vaskekælder og en skøn fælles gårdhave.
Hvad end du er til lange gåture i Marselisborg Skoven, strandture ved Tangkrogen eller shopping i en af de mange omkringliggende butikker - så giver Frederiksbjerg dig alt det bedste af slagsen.
En fantastisk lejlighed på en af Aarhus' skønneste beliggenheder - den skal opleves!