Her har du muligheden for at blive den nye heldige ejer af en flot renoveret og delevenlig 2-værelses med høje paneler og stuklofter. Lejligheden er beliggende i det attraktive Mølleengen med både caféer, indkøbsmuligheder og Brabrandstien inden for ganske få hundrede meter.
Du bliver budt velkommen i en præsentabel og lys fordelingsentre, hvorfra du har adgang til alle lejlighedens rum. Rundturen starter i det nyetablerede køkken, som er holdt i et sort grebsfrit design. Her er der gjort plads til, at man med fordel kan tage et hurtigt måltid mad eller bare sidde og observere kokkens madkundskabsevner. Videre fra køkkenet er der to gode værelser med nydelige stuklofter og høje stemningsfyldte paneler, hvoraf det ene værelse i dag fungerer om dagligstue og modtager en masse lys fra det store vinduesparti. Det andet værelse ligger ud mod det rolige gårdmiljø og fungerer i dag som soveværelse.
Rundturen slutter i lejlighedens stilrene og renoverede badeværelse, der byder på seperat bruseniche og er holdt i lyse farver og grå klinker.
Til lejligheden hører brugsret til kælderrum og vaskerum, hvor man med ro i maven kan sætte sin cykel eller hænge sit vasketøj op. Desuden er der også adgang til et gårdmiljø.
Overordnet set en virkelig skøn lejlighed på en attraktiv beliggenhed. Lyder det som noget for dig? Så gi' os et kald på tlf. 8612 0034, så kommer vi og fremviser boligen for dig!