Lyst og lækkert sommerhus fra 2023 beliggende med kort afstand skøn badestrand
Velkommen til Strandagergårdsvej 1 ved Kelstrup Strand – et lækkert sommerhus opført i 2023, der tilbyder moderne komfort og bekvemmelighed tæt på kystens naturskønne omgivelser. Her finder I alt, hvad I behøver for at komme ned i tempo og nyde ferielivet.
Fritidsboligen, der breder sig over 97 kvadratmeter, byder på en gennemtænkt planløsning med en lys og indbydende atmosfære. Sommerhuset har loft til kip i alle rum og indeholder: glasvindfang, som samtidigt bringer dig tørskoet fra garagen til boligen, rummelig entré med god plads til overtøjet, lyst og indbydende køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Dette rum har et fantastisk lysindfald og udgør husets hjerte - her er der rig mulighed for at samles om madlavningen og gode hyggestunder med familie og venner. Fra alrummet er der udgang til overdækning hvor skydedøre i glas bringer naturen helt tæt på, selv når du er indendørs. Sommerhuset byder desuden på badeværelse med bruseniche samt to velindrettede værelser.
Huset er udstyret med gulvvarme overalt og en effektiv luft til vand-varmepumpe, hvilket ikke blot sikrer komfort året rundt, men også er en energivenlig løsning.
Udenfor finder du en garage på 25 kvadratmeter, der giver ekstra plads til opbevaring eller en bil.
Haven er enkelt anlagt med en stor græsplæne, som gør det nemt at nyde livet og hvor børnene kan boltre sig med boldspil, kongespil eller hvad fantasien nu tillader.
Med under 500 meter til den indbydende badestrand ved Kelstrup, er der rig mulighed for at nyde både korte svømmeture og lange gåture langs vandet.
Er det her, at jeres fremtidige ferier skal foregå? Så kontakt os på tlf. 58 50 42 00 allerede i dag for at booke en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Lars Joachim Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse