Velholdt og velbeliggende 1-plans villa i Musikkvarteret i Slagelse Vest
Velkommen på Orgelvej 3 – en velindrettet og hyggelig bolig beliggende på et lukket vænge i det attraktive Slagelse Vest. Her får I en bolig med en god og funktionel planløsning samt integreret dobbelt garage – perfekt til både børnefamilien, hobbyentusiasten eller jer, der ønsker ekstra plads til opbevaring og værksted.
Boligen byder velkommen i en entré med god plads til overtøj og sko. Herfra træder I ind i en rigtig hyggelig stue med et dejligt lysindfald og direkte udgang til terrassen, hvor sommeren kan nydes i fulde drag. Det lyse spisekøkken fremstår indbydende og funktionelt med god skabs- og bordplads samt plads til spisebord. Bryggers med egen indgang og plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Badeværelset er rummeligt og indeholder badekar. Derudover rummer boligen to gode værelser samt et gennemgangsværelse med adgang til den integrerede dobbelte garage. I forbindelse med garagen finder I yderligere to disponible rum. Garagen giver mange anvendelsesmuligheder – hvad enten det er til hobbyrum, værksted, hjemmekontor eller ekstra opbevaring.
Udendørs venter en dejlig, stor og aflukket have, hvor både børn og kæledyr kan boltre sig trygt. Her er god plads til leg, afslapning og hyggelige grillaftener på terrassen.
Ejendommen er beliggende på et lukket vænge med stisystemer i Slagelse Vest – et roligt og familievenligt område. I nærområdet finder I indkøbsmuligheder, skoler og fritidsaktiviteter, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.
En bolig med en god beliggenhed, en praktisk indretning og mange anvendelsesmuligheder – klar til at danne rammen om jeres nye hjem.
Skal jeres næste boligkapitel begynde her? Kontakt Estate Slagelse på tlf. 5850 4200.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse