FERIELEJLIGHED I TO ETAGER MED SOLRIG TERRASSE OG GÅAFSTAND TIL STRAND
Reersø er en charmerende halvø i Vestsjælland beliggende ved Storebælt mellem Korsør og Kalundborg. På Spovevej 1A venter en hyggelig, solgul ejendom, hvori I finder jeres kommende feriedestination i form af en ferielejlighed i to etager med en veldisponeret planløsning.
Ferien får de bedste betingelser, og den sandhed vil I også erfare, når I træder indenfor til moderne komfort og rene linjer. Entréen åbner boligen op, og indgangen glider hurtigt over i et rummeligt gangareal med skabsplads og trappeareal. Resten af stueplan viser sig med to regulære soveværelser samt et stort badeværelse med væghængt toilet, vaskefaciliteter og en separat bruseniche. På førstesalen venter leverummet, hvor køkkenet, spisestuen og opholdsstuen ligger i åben forbindelse med hinanden, så samtalen aldrig behøver at blive afbrudt – her er der desuden et godt lysindfald og en brændeovn, der sørger for den autentiske hygge.
Udearealerne er gode og særdeles rummelige med en stor, flisebelagt terrasse med plads til have- og loungemøbler. Terrassen er desuden helt perfekt placeret i forhold til solen, da I kan fange de varme stråler fra morgen til aften.
Scenen er sat for en naturskøn og ferieglad kulisse, og der hersker en særlig ro i nabolaget. Pak strandtasken med håndklæder og frokost, når solen er allerbedst, og følg Vilhelmsvej ned mod Reersø Strand, hvor I kan slappe af i det varme sand eller nyde en forfriskende dukkert i Jammerland Bugt. Strandvejen baner desuden vejen til Reersø Havn, hvor I kan opleve de charmerende, maritime omgivelser med både, der sejler ind og ud af havnen. Der er 12 minutters køretur til Gørlev med alskens indkøbsmuligheder, og på 18 minutter nås Høng med station, handlemuligheder og spændende aktiviteter.
Vi glæder os til at vise jer, hvordan en skøn ferie kan se ud.
Kunne du tænke dig en fremvisning, kan du med fordel booke direkte her på siden eller kontakte ejendomsmægler Estate Mathias Nicolajsen på tlf. 40414171. Vi glæder os til at høre fra dig.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Mathias Nicolajsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse