Gennem renoveret sommerhus på ugeneret grund i naturskønne Houstrup
Går du efter en indflytningsklar fritidsbolig i naturrige omgivelser nær Vesterhavets dejlige strande, er dette gennemrenoverede sommerhus i Houstrup ved Nørre Nebel det perfekte match. Her venter et stemningsfuldt og velindrettet fristed med otte sovepladser, spa og sauna samt et lyst samværsmiljø med direkte udgang til en stor, solvendt træterrasse.
Huset ligger for enden af et lukket vænge og er omgivet af frodig beplantning og træer, der skærmer grunden af til alle sider – også mod Houstrupvej på østsiden. Fra ferieadressen kan du gå gennem plantagen til Houstrups brede sandstrande, og i nærområdet har du foruden en smuk natur også Houstrup Camping, hvor du kan hente frisk morgenbrød, og Landal Seawest, der rummer alt, hvad et barnehjerte begærer.
Fritidshuset blev opført af Liljehuset i 1995 og er således nyere end de øvrige i området. Siden 2024 har boligen gennemgået en større modernisering indvendigt, hvor alt er shinet op, malet og opdateret med nye gulve og el-besparende radiatorer blandt andet. Desuden blev taget udskiftet i 2019.
Husets hjerte er det åbne opholdsområde, hvor køkken, alrum og stue smelter sammen, og enorme vinduespartier inviterer lyset og naturen indenfor. Her er loft til kip og ægte feriestemning – især når du placerer dig i alkoven og luner dig i brændeovnens skær.
Herudover tæller huset tre værelser og et lækkert badeværelse med spabad, gulvvarme, ny vaskemaskine og adgang til sauna. Endelig finder du to integrerede redskabsrum og et godt, overdækket indgangsparti.
Haven passer stort set sig selv, så du får tid til at nyde solens stråler på den sydvendte træterrasse fra 2024. Her er flere læ- og solkroge samt indbyggede plantekasser, mens du på den anden side af huset har god parkeringsplads på grusarealet.
Der foreligger udlejningsaftale med Esmark. Den årlige lejeindtægt for 2024 androg kr. 60.469,-. Efter beskatning med 40%-reglen udgør lejeindtægten kr. 57.965,-. Bemærk at sommerhuset kun blev udlejet i perioden fra den 7. juni til den 11. oktober og at uge 32 var reserveret til ejer.
Book en fremvisning og gør drømmen om et sommerhus ved Vesterhavet til virkelighed!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Helge Larsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse