Hyggeligt sommerhus med spa og sauna på fantastisk flot grund
På en særdeles velanlagt og ugeneret grund tæt på Blåbjerg Plantage og Henne Strand ligger dette dejlige fritidshus. Her er der tale om en klassisk og velindrettet fritidsbolig med brændeovn, store vinduespartier og wellness i form af sauna og spa.
Sommerhuset fremstår charmerende med træbeklædte facader, hvide vinduesrammer og et klassisk saddeltag med tagpap. Store vinduespartier sørger for et flot lysindfald og skaber en fin forbindelse mellem opholdsrummet og den sydvendte, delvist overdækkede terrasse.
Huset er opført i 1999 og fordeler sine 83 m2 over tre soveværelser med i alt seks sovepladser – heraf to enkeltsenge og to dobbeltsenge. Hertil kommer et åbent opholdsmiljø med køkken og stue, hvor brændeovn og store vinduespartier skaber stemning året rundt. Stuen er indrettet med komfortabel sofagruppe og spiseplads med udsigt til den flotte grund. Det rummelige badeværelse byder på både spa og sauna – perfekt til afslapning efter en lang dag ved stranden eller på vandretur. Her er også vaskefaciliteter, så I nemt kan få vasket strandsandet ud af badehåndklæderne. De flotte og praktiske klinker er alle med gulvvarme.
Grunden er smukt anlagt med frodige buske, opstammede træer og hyggelige lækroge. Her er også en lille legeplads med gynge og sandkasse til børnene – og generelt rigtig gode muligheder for udeliv, leg og afslapning. Tilhørende udhus på 10 m2.
Flot natur, friske fisk og store gammeldags isvafler er aldrig langt væk, når I holder ferie på Egevej 3. Huset ligger i den ende af Henneby, der er tættest på Henne Strand, hvor butikker og spisesteder ligger side om side og fører jer direkte ned til den brede, hvide sandstrand. Og i Blåbjerg Plantage – kun få skridt fra huset – inviterer naturstier jer på ture gennem åbne hedearealer og tæt skov.
Et gennemført og velholdt sommerhus med alt, hvad hjertet kan begære af komfort, natur og hygge – det perfekte 'andet hjem' i skønne Henne.
Der foreligger udlejningsaftale med Købmand Hansens Feriehusudlejning. Den årlige lejeindtægt for 2024 androg kr. 71.640,-. Efter beskatning med 40 % -reglen, udgør lejeindtægten kr. 66.911,- til ejer. Bemærk at sommerhuset også ofte benyttes af ejer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Steffen Frederiksen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse