Hyggeligt ombygget sommerhus med endeløs udsigt ved Hjarbæk Fjord
Fred, ro og endeløse udsigter venter på jer her i dette hyggelige sommerhus, der ligger ved Hjarbæk Fjord i naturskønne omgivelser. Her er skabt de bedste rammer til afslapning fra hverdagens forpligtelser kun få minutters gang fra fjorden, hvor der er mulighed for at bade og have båd og kajak m.v. liggende på grundejerforeningens område ved fjorden.
Området består både af langstrakte marker og et spændende kuperet og bakket terræn, der indbyder til skønne vandreture, hvor man kan nyde naturen og det rige dyreliv, der også er til stede her. Indkøbsmuligheder finder man i Løgstrup, der kun ligger ca. 5 minutters kørsel fra huset og her er både en god Brugs, slagter og bager. Det er også hyggeligt at gå langs vandet hen til kroen eller ishuset og retur langs vandet.
Huset er oprindeligt opført i 1974 med en høj placering så man har opnået en billedskøn udsigt ud over landskabet. I 2008 har man taget skridtet videre og tilbygget og etableret en terrasse, hvorfra man tillige kan sidde og nyde udsigten ud fjorden, hvilket har gjort endnu mere attraktivt. Derudover er der i 2021 opført gode ugenerede
terrasser og grunden er hegnet ind, ligesom der er opført en garage med elport.
Huset er hyggeligt indrettet og her er en god stemning med gode lysindfald, brændeovnen, der bidrager med varme på de kølige dage og ikke mindst den gode udsigt, der kan nydes fra huset. Man får adgang til huset hvor man træder ind i det lille køkken. Det ligger i direkte åben forbindelse med den stemningsfulde stue, der har et stort vinduesparti ud til udsigten og videre udgang til den nyere terrasse fra 2021. Her er fint med plads til hyggestunder både inde og ude. På etagen ligger også et pænt badeværelse med bruseniche og plads til vaskemaskine.
På førstesalen træder man op i et skønt soveværelse med adgang til et garderobe-/opbevaringsrum. Her er ligeledes et gavlvindue, så man kan vågne op til en smuk udsigt til landskab og hvor man kan åbne op ud til altanen, hvor fjorden også kan ses. TIl huset hører en grund i flere niveauer, der primært består af græsarealer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Jesper Edward Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse