Hobbylandbrug med 11 ha jord, egen sø/mose - Mulighed for Hestehold og privat jagt
Der findes ejendomme, som tilbyder plads. Og så findes der ejendomme, der tilbyder en livsstil. Gyrstingevej 50 hører til sidstnævnte.
For enden af den private allé åbenbarer den smukke firlængede ejendom sig, diskret placeret i sit eget landskab. Her er fred, privatliv og en udsigt, som forandrer sig med årstiderne – Fra ejendommen har du skønneste udsigt over de bølgende marker og nogle steder kig videre mod Gyrstinge Sø.
De knap 11 hektar jord danner en helt unik ramme om ejendommen. Her finder du åbne græsarealer, mose, egen sø, åløb, smuk randbeplantning og et rigt dyreliv, som gør naturen til en del af hverdagen. Uanset om drømmen er hestehold, mindre dyrehold, jagt eller blot masser af plads til familiens fritidsliv, er mulighederne mange.
Samtidig ligger store bøgeskove og Gyrstinge Sø blot få minutter væk og fuldender de naturskønne omgivelser.
Stuehuset på 169 m² fremstår særdeles velholdt og er moderniseret med stor respekt for ejendommens oprindelige charme. Hjemmets naturlige samlingspunkt er det indbydende køkken-alrum, hvor lysindfaldet og udsigten til gårdmiljøet skaber en helt særlig atmosfære. Hertil kommer et smagfuldt badeværelse og en bolig, der generelt fremstår lys, tidssvarende og indflytningsklar.
Ejendommens i alt 451 m² udlænger åbner for et væld af anvendelsesmuligheder. Her er blandt andet en stemningsfuld gildestue, hobbyværksted og flere disponible rum, som giver plads til alt fra værksted og opbevaring til liberalt erhverv eller den pladskrævende hobby.
Det lukkede gårdhavemiljø er et kapitel for sig. De fire længer skaber et ugeneret uderum med en helt særlig stemning, hvor der er læ, sol og udsigt over egne marker. Fra den skønne tagterrasse kan du nyde solens gang og mod vest har du kig til Gyrstinge Sø – et oplagt sted at begynde dagen med en kop kaffe eller afslutte aftenen, mens solen går ned over landskabet.
Selvom naturen opleves som nærmeste nabo, er hverdagen nem. Ringsted ligger blot 10 minutter fra ejendommen med gode indkøbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner og station. Herfra er der gratis pendlerparkering og hurtige togforbindelser, så København kan nås på omkring 30 minutter.
Det aktive lokalsamfund i Gyrstinge ligger blot fem minutter fra ejendommen. Byen byder blandt andet på en attraktiv skole, et moderne multihus med træningsfaciliteter, køkken og festsal samt et stærkt foreningsliv, der gør området særligt attraktivt for både børnefamilier og dem, der ønsker et levende lokalsamfund.
Gyrstingevej 50 er en sjældent udbudt ejendom, hvor den smukke natur, den velholdte bebyggelse og de mange anvendelsesmuligheder går op i en højere enhed.
En ejendom, der skal opleves – og mærkes.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse