Dejligt rækkehus i familievenlige Rønnevangsparken
Det kan være førstegangskøberne såvel som børnefamilien, der falder for dette dejlige rækkehus, som ligger trygt i Rønnevangsparken, hvor I kommer til at bo med hverdagen lige om hjørnet.
Det er kun stisystemet, der adskiller jeres matrikel fra parkeringspladsen, så der er få skridt hjem, når bilen er parkeret. Her bydes I velkommen af en flisebelagt forhave og et klassisk 60’er-hus, der er opført i to fulde plan. Det betyder, at I indendørs får en god førstesal uden skråvægge og spildplads.
Boligen folder sig ud med 93 kvadratmeter og en planløsning, der sørger for en fin opdeling mellem samvær og privatliv. I kan trække jer tilbage på førstesalen, hvor I foruden et depotrum og et pænt badeværelse finder to store værelser med lofter, der er ført til kip. Her er der også mulighed for at etablere et tredje værelse, hvis I mangler enten et kontor eller et ekstra børneværelse.
Nede i stueetagen er rammen sat om det fælles familieliv. I træder ind i entréen, som åbner sig mod køkkenet, hvilket skaber en skøn rumfornemmelse. Her får I et nydeligt køkken, hvor I kan mødes over madlavningen, og tilstødende ligger stuen, der giver jer et dejligt opholdsrum med store vinduespartier og fri passage til haven.
De gode oplevelser fortsætter, når I træder ud i den hyggelige have, der orienterer sig helt perfekt mod de mange soltimer fra syd. Når sommeren kommer, vil den overdækkede terrasse føles som en direkte forlængelse af stuen.
Alt det indrammes af en familievenlig bebyggelse. Rækkehusene ligger på små, lukkede veje, der forbindes af stisystemer, som alle krydser det store, åbne fællesareal med flere legepladser til de yngste beboere. Her bor I med flere daginstitutioner i nabolaget, og I kan gå til City2, ligesom I har kort vej til både skole, Taastrup Hovedgade og Høje Taastrup Station, der gør det nemt at pendle til København.
Velkommen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Burak Aydin
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse