I alt 175m² inkl. havestue og 1. sal
Område:
Langåvej finder du på en skøn og lukket villavej i et absolut børnevenligt kvarter. Kvarteret ligger med nem adgang til indfaldsveje, når du skal ind eller ud af byen. Vejen til skoler og daginstitutioner i nærområdet er hurtig og sikker via et børnevenligt stisystem. Fra ejendommen er der kort afstand til naturskønne områder med skov, strand og store grønne områder bl.a. i form af Avedøre Sletten og Vestvolden. Lige for enden af vejen har du en hurtig og direkte busforbindelse i linje 1A, som går på tværs af centrum i København. Endelig har du også bare en kort cykeltur til S-tog.
Ejendom:
Det perfekte hus til dig, der gerne vil sætte dit eget præg på stil og indretning. Du får et gedigent murstenshus fra 1997 med tegl på taget. Huset er perfekt placeret helt forrest på grunden, så du har det meste af havearealet samlet i den meget intime og hyggelige gårdhave, der ligger perfekt for solen og helt ugenert. Vurderet ud fra sammenligning med de lignende huse i rækken må det antages, at du kan få over 50 m² yderligere ved udnyttelse af 1. sal. Du får også en muret garage med muret udhus.
Indretning:
Du har to indgange på siden af huset. Den ene fører ind til et stort og praktisk bryggers med masser af skabs- og bordplads. Via den anden træder du indenfor i stor lys entré med god plads til at tage imod gæsterne og komme af med overtøjet. Umiddelbart til højre finder du det store lyse flisebadeværelse. Herudover har du adgang til 2 gode værelser. Endelig kan du også fortsætte ind i den store stue. Stuen ligger i umiddelbar tilknytning til køkkenet, så hvis drømmen går i retning af køkken/alrum, er muligheden oplagt. Køkkenet er lyst og godt indrettet, og der er direkte udgang til en hyggelig terrasse med morgensol. Fra stuen har du dobbeltdør ud til den skønneste havestue, der er badet i lys og som har den helt rigtige sommerhusstemning. Der skal bare et minimum af sol til, for at du kan sidde der alle dage på året. Grundet de store vinduespartier føler du nærmest, at du sidder i haven.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jesper Glerup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse