Velindrettet familievilla på et lukket vænge
Huset er som skræddersyet til børnefamilien, og det samme er beliggenheden. Her udbydes nemlig en velindrettet etplansvilla med bl.a. fire værelser, og villaen ligger trygt på et lukket vænge tæt på hverdagens gøremål.
I overtager nøglerne til en klassisk gulstensvilla opført i 1971, og huset ligger i selskab af en grøn og solrig have, der indrammes af en hæk, som sørger for privatlivet. For enden af indkørslen står en carport klar til bilen, og på begge sider af huset finder I fliseterrasser, så her kan I følge solen fra morgen til aften. Herfra kan I vende blikket mod boligen, som folder sig ud med 155 kvadratmeter i ét plan. I vælger selv, om I starter turen i det praktiske bryggers eller i entréen med indbygget skabsplads. Entréen bliver til en fordelingsgang, som viser vej mod både gæstetoilettet, badeværelset og husets fire værelser, der giver god plads til den store børnefamilie.
Med maling og moderne opdateringer kan I sætte jeres præg på rammerne, og der er også mulighed for at etablere et moderne køkken-alrum, for køkkenet og stuen støder op til hinanden. Her får I et spisekøkken med forbindelse til en rummelig vinkelstue, der prydes af både parketgulv og brede vinduespartier. Vinduerne lader lyset strømme uforstyrret ind i rummet, mens de giver fri udsigt til haven, så I kan sidde i sofaen og følge med i årstidernes skiften.
Her får I hjemme på en lukket vej i veletableret villakvarter, hvor I bliver naboer til grønne områder, mens I har kort afstand til alt, hvad hverdagen kræver. Stisystemerne leder jer direkte til nærmeste daginstitution, der ligger få hundrede meter væk, og der er heller ikke langt til hverken skolen eller diverse fritidsaktiviteter. Derudover har I 1,5 kilometer til nærmeste supermarked og en hurtig cykeltur til Taastrup Hovedgade, hvor I finder butikker, caféer og flere indkøbsmuligheder – og på kun otte minutter kan pendleren cykle til S-toget ved Taastrup S
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Mathias Garde Bruun
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse