Eftertragtet og velindrettet enderækkehus med masser af lys og sol med naturen og grønne områder som nabo
Nu kan I blive de heldige ejere af dette attraktivt beliggende velindrettede rækkehus fra 2015 i det skønne grønne område med de smukke gamle bygninger fra slutningen af 1800-tallet og Lyngby Åmose som nærmeste naboer.
Huset er et moderne og velindrettet med 140 m² fordelt på to etager. Boligen fremstår indbydende med en gennemtænkt planløsning og gode lysindfald fra de store sydvendte vinduespartier, en fin overkommelig have og en flot overdækket altan.
I stueplan bydes I velkommen i en rummelig entré med adgang til et stort, åbent opholdsrum, hvor køkken og stue er integreret. Her er god plads til både spiseafdeling og sofaområde, og fra stuen er der direkte udgang til den sydvendte terrasse og have. Køkkenet er stilrent med gode opbevaringsmuligheder. I entreen finder i tilsvarende gode opbevaringsmuligheder med velintegreret skabsplads. Et badeværelse med bruseniche og plads til vaskefaciliteter fuldender etagen.
Førstesalen rummer tre gode og regulære værelser. Fra to af værelserne er der desuden udgang til den flotte overdækkede sydvendte altan fint udsyn til de smukke gamle bygninger, der omkranses af grønne arealer. Derudover finder I her et badeværelse med bruseafsnit.
Der er naturligvis gulvvarme i hele ejendommen.
Fra stuen med de store glaspartier er der direkte udgang til en skøn sydvendt have samt overdækket terrasse, der indbyder til sommergril og stemningsfyldt samvær med familie og venner.
Ved husets indgangsparti, er der både gode parkeringsforhold samt et praktisk skur til ekstra opbevaring.
Ejendommen er beliggende i et attraktivt og familievenligt område med adgang til store fællesarealer med legeplads og med direkte adgang til Lyngby Åmose, Prinsessestien og den 800 år gamle Klopstocks eg. Furesøen og Frederiksdal Fribad ligger med badebro, park og solnedgang blot 5 minutter på cykel fra adressen.
...og med institutioner, skoler, indkøb og transport lige om hjørnet - får I hele pakken med denne skønne ejendom.
Velkommen!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Bo Michael Bjørn Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse