Pænt rækkehus for enden af lukket vej!
Velkommen til Kagsåbrinken 15 – et skønt og velindrettet rækkehus beliggende i det eftertragtede Søborg. Her bosætter du dig på en lukket og rolig vej i et trygt og familievenligt kvarter, hvor hverdagen glider nemt.
Området byder på kort afstand til gode skoler og daginstitutioner, indkøbsmuligheder, grønne rekreative områder samt offentlig transport, så både hverdag og fritid hænger ubesværet sammen.
Allerede ved ankomsten mødes du af en indbydende entré med god plads til overtøj og sko.
Herfra åbner boligen sig op til et lyst og rummeligt køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Dette opholdsrum udgør boligens hjerte, hvor familien naturligt samles til både hverdagens måltider og hyggelige stunder med venner og gæster.
Køkkenet er et stilrent HTH-køkken med god skabs- og bordplads, hvilket giver optimale rammer for både madlavning og samvær. Den åbne planløsning skaber en behagelig sammenhæng mellem køkken, spiseplads og opholdsstue. I stuen er der rig mulighed for at indrette både en spiseafdeling og en hyggelig sofakrog, og de store vinduespartier mod haven sørger for et dejligt lysindfald, som giver rummet en lys og indbydende atmosfære.
Fra stuen er der direkte udgang til en overdækket terrasse, som forlænger udesæsonen og skaber en naturlig overgang mellem inde- og udeliv. Haven fremstår som en hyggelig og privat oase med flere skønne kroge, hvor solen kan nydes dagen igennem – perfekt til både afslapning, leg og hyggelige sommeraftener.
I stueplan finder du desuden et praktisk gæstetoilet.
På førstesalen fortsætter den gode planløsning med to rummelige værelser, som begge har gode indretningsmuligheder og fin opbevaringsplads. Reposen rummer et ekstra opbevaringsskab, hvilket bidrager til boligens funktionalitet. Badeværelset på førstesalen fremstår moderne og stilrent med en god størrelse og komfortable løsninger.
Kælderen tilbyder tre gode disponible rum med mange anvelsesmuligheder – her er plads til alt fra hobbyrum og værksted til opbevaring eller ekstra opholdsrum, alt efter behov. Derudover rummer kælderen et praktisk vaskerum samt endnu et toilet, hvilket gør hverdagen ekstra bekvem.
Samlet set får du her en velholdt og velindrettet bolig med en attraktiv beliggenhed, gode lysforhold og mange anvendelsesmuligheder – ideel til familien, der ønsker trygge rammer og en funktionel bolig i rolige omgivelser.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jonathan Anstrup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse