Moderne kvalitetsvilla i ét plan - lige op af Dyrehaven
Drømmer I om at bo tæt på naturen uden at gå på kompromis med moderne komfort og en attraktiv beliggenhed?
Så byder Dyrehavegårdsvej 2A på en helt særlig mulighed. Her får I en arkitekttegnet villa fra 2016 på 198 m², beliggende op til den smukke Dyrehave og den klassiske røde låge, der markerer indgangen til et af områdets mest elskede naturområder.
Villaen forener moderne arkitektur med gennemtænkte løsninger og en indretning, der passer til mange livsfaser. Den imponerende loftshøjde på 3,3 meter og ovenlysvinduerne sikrer en luftig atmosfære og et smukt lysindfald, mens den store grund giver gode muligheder for at nyde udelivet i private rammer.
Et af boligens helt store plusser er, at huset er indrettet i ét plan. Det giver en bekvem og overskuelig hverdag uden trapper og gør boligen attraktiv for både børnefamilien, der ønsker praktiske rammer, og seniorerne, der drømmer om en bolig, hvor komfort og tilgængelighed er i højsædet.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken-alrum i direkte forbindelse med stuen. Køkkenet er fra Unoform og udstyret med hvidevarer i topklasse: ovn, dampovn og induktionskogeplade fra Gaggenau, køl, frys og opvaskemaskine fra Miele, emhætte fra Gutmann samt Quooker.
Villaen rummer fire værelser med fleksible indretningsmuligheder til familie, gæster eller hjemmekontor. Det store master bedroom har eget badeværelse og skaber en privat og komfortabel soveafdeling. Værelserne er fordelt, så der er mulighed for at indrette boligen med separate sove- og børneafdelinger, hvilket gør planløsningen særligt attraktiv for børnefamilien.
Hertil kommer endnu et badeværelse, der gør hverdagen mere bekvem for hele familien.
Den sydvendte facade med store glaspartier skaber en flot sammenhæng mellem inde og ude, og markiserne gør det muligt at nyde terrassen og udelivet længere ind i sæsonen.
Haven er en lille forlængelse af Dyrehaven med store, flotte træer, der giver en følelse af at bo i det grønne uden at tage lyset fra bolig og terrasse. Samtidig er der plads til både trampolin, fodboldmål og leg.
Med byggeår 2016 og energimærke A2010 får I en moderne bolig med et godt energimæssigt udgangspunkt, hvor arkitektur, komfort og funktionalitet går hånd i hånd.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Emil Frederik Sørensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse