Enestående beliggenhed, lyst og rummeligt rækkehus, god planløsning tæt på indkøb, transport og skoler
Velkommen til Ørbækgårds Allé 719 – et hjem, der på alle måder skiller sig ud. Her får du en helt enestående beliggenhed, hvor naturen bliver en del af hverdagen, og hvor udsigten til de omkringliggende marker skaber en ro, man sjældent finder så tæt på byen. Fordelt på hele tre etager får du et hjem med masser af plads, lys og gennemtænkte muligheder – og med en privathed og atmosfære, der snarere leder tankerne hen på en villa end et traditionelt rækkehus. Fra hoveddøren bydes du velkommen i en indbydende entré, som leder videre ind til boligens lyse og rummelige stue med store gulv-til-loft-vinduer, der lukker dagslyset ind og samtidig indrammer den smukke udsigt over de åbne marker. Fra stuen er der naturligvis også adgang til altan. På samme etage finder du et stort og rummeligt soveværelse med altan samt et badeværelse. Fortsætter du op ad trappen, venter yderligere to store værelser, som begge har egen altan. Herudover er der et separat kontor, der giver gode muligheder for hjemmearbejdsplads, hobby eller til overnattende gæster. Ejendommens store badeværelse med sauna er ligeledes at finde på husets 2. sal. Stueetagen er en historie for sig. Her finder du det store og imponerende køkken-alrum, som fungerer som boligens naturlige samlingspunkt. Etagen rummer både køkken, spisestue og en ekstra stue, og med gulvvarme er komforten i top. De store vinduespartier sørger for et fantastisk lysindfald, og fra opholdsrummene er der direkte udgang til den vestvendte terrasse. Her er det let at forestille sig sommerens lange aftener. Grillen står klar, venner og familie samles omkring bordet, og mens solen langsomt går ned, kan aftenen nydes med udsigt til de åbne vidder og de græssende køer. Det er svært ikke at sænke skuldrene her. Når arbejdsdagen er slut, venter et hjem, der inviterer til at koble fra. Et sted, hvor du kan åbne døren til terrassen, sætte dig tilbage og nyde udsigten, mens dagens tempo langsomt forsvinder. Velkommen!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Karin Stub Nielsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse