Flot to-plansrækkehus med god plads og udsigt
På Rensdyrløkken 123 udbyder Estate Tarup & Næsby nu dette fine, veludnyttede rækkehus med virkelig god plads til jer såvel inde som ude. I får også en solrig have, udsigt til naturskønne omgivelser og en attraktiv beliggenhed i hyggelige Korup med hverdagens faciliteter tæt på – kun 20 minutter fra Odense C.
Boligen rummer 138 godt udnyttede kvadratmeter fordelt på to plan, og huset passer godt til både parret, solisten og familien. Indenfor fremstår hjemmet i moderne og velholdt stand med lyse, indbydende rum og pæne gulve. Stueetagen samler hverdagen i et skønt køkken-alrum og en stue i åben forbindelse, hvor det flotte lysindfald skaber en behagelig atmosfære om såvel festlige middage som rolige søndage. Herudover finder I et rummeligt bryggers og et gæstetoilet. På førstesalen findes tre fine værelser, et badeværelse samt endnu en stue.
Fra køkkenet er der udgang til en dejlig have med en åben græsplæne, der er omkranset af tæt hæk og blomstrende buskads, som skaber en privat ramme om udelivet. Et overdækket terrasseområde giver mulighed for at nyde haven i al slags vejr, mens garage og skur bidrager med praktisk opbevaringsplads.
I bosætter jer i hyggelige Korup, hvor natur og hverdag går hånd i hånd. Fra haven er der udsigt til åbne marker og høje træer, som skaber en fredelig og grøn kulisse. Samtidig er der kort afstand til flere supermarkeder, skole og daginstitution, og Odense C nås på blot 20 minutter i bil.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Rasmus Fabricius
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse