Nydeligt og indflytningsklart enderækkehus tæt på hverdagen
På Tybrindvænget 9 udbyder Estate Tarup & Næsby nu et enderækkehus med skønne udearealer tæt på indkøb, børnepasning og ikke mindst Odense C. Vi byder solisten og parret i alle aldre velkommen indenfor til 106 veludnyttede m2. To værelser, et køkken, et bryggers, et badeværelse samt en stor stue med videre afsæt til en udestue gemmer sig bag den gule murstensfacade, og overalt indkapsles dagslyset af brede vinduespartier. I køkkenet kan der indrettes en hyggelig spisekrog, mens jakker og støvsuger nemt gemmes væk i det lille depot, der er at finde i entréen. Ja, hjemmet fremstår lyst, indbydende og praktisk hele vejen rundt, men der er samtidig rig mulighed for at sætte jeres eget personlige præg på de indre rammer. Grunden tilgodeser jer med flere dejlige udearealer både foran og bagtil. Det pæne, sorte hegn indrammer grunden, så I kan sidde ganske uforstyrret: Forhaven er flisebelagt og byder på et delvist overdække mod solens varme stråler i vest, og bag huset folder endnu en fliseterrasse sig ud med grønt til øjet. En carport samt et stort skur til cykler, haveredskaber og deslige afrunder uderummet. I får hjemme tæt ved Rosengårdcentret, hvor supermarkeder, spisesteder, shopping og letbanestop er i sigte. Samtidig folder Odense C sig ud blot ti minutters cykeltur fra adressen, mens Rosengårdskolen nås på fire. I kan gå til børnehaven, og skifter I benene ud med bilen, er der ligeledes let adgang til motorvejen, når jobbet kalder.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Niclas Nørregaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse