Indflytningsklart rækkehus i attraktivt område i Vonsild
Velkommen til et indbydende og velindrettet rækkehus i attraktive Ådalsparken i Vonsild – en bolig der henvender sig både til den unge familie, som ønsker at bo tæt på de populære institutioner og skolen i byen, og til den modne køber, der søger en indflytningsklar bolig i rolige omgivelser – måske tæt på børn og børnebørn.
Huset er opført i 2008 og ligger højt placeret og dejligt tilbagetrukket fra vejen, hvilket giver en ugeneret og rolig beliggenhed. Foran boligen finder I en praktisk carport med tilhørende isoleret redskabsrum samt direkte adgang til huset – en løsning der gør hverdagen både nem og funktionel.
Indenfor bydes I velkommen i en rummelig entré, som giver et lyst og imødekommende førstehåndsindtryk. Boligen er særdeles velindrettet og rummer hele tre gode værelser, der kan anvendes som børneværelser, kontor eller hobbyrum – alt efter behov. Hertil kommer et stort soveværelse med god skabsplads i form af en praktisk skabsvæg.
Badeværelset er rummeligt og pænt indrettet med en god planløsning, der giver god plads i hverdagen.
Boligen er moderniseret indenfor de seneste år, med blandt andet nyt køkken i 2019. I 2024 ar boligen gennemgået en større renovering med bl.a. gulve, filt på væggene, ekstra værelse med vindue og dør, dør til skur, udvendig vandhane ud til haven samt installeret smart-el, der bidrager til både komfort og en moderne boligoplevelse.
Husets naturlige samlingspunkt er det store og åbne køkken/alrum/stue-miljø. Her er der plads til både hyggelige hverdagsaftener med familien og til gæster og sammenkomster, hvor rummets størrelse og indretning virkelig kommer til sin ret. De store opholdsrum giver et dejligt lysindfald og en god rumfornemmelse.
Fra alrummet er der direkte udgang til den lukkede og ugenerte have, hvor man kan nyde solen og de rolige omgivelser i private rammer.
Ådalsparken er et særdeles populært område i Vonsild – ikke mindst på grund af den gode beliggenhed tæt på naturen. Her er gode muligheder for gåture i området, og for den aktive er det oplagt at snøre løbeskoene og tage en tur rundt i de hyggelige kvarterer.
Vonsild er en by med alt det nødvendige i hverdagen – her finder I både indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner, samtidig med at der er nem adgang til motorvejsnettet, hvilket gør pendling til nærliggende byer både hurtig og bekvem.
Her får I en velholdt og moderne bolig i et attraktivt område – klar til nye ejere.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Celina Haider
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse