Rækkehuset ligger på et lukket, børnevenligt vænge i et nyere boligområde med beboere i alle aldre og en velfungerende grundejerforening, der står for flere årlige fællesarrangementer.
Cykelturen til Skødstrup Skole, tager kun seks minutter. Desuden når I hurtigt diverse idrætsfaciliteter, børneinstitutioner og indkøbsmuligheder, ligesom der er kort afstand til byens letbanestop og motorvejsnettet.
Kvarteret er omgivet af marker, og har I lyst til en tur til strand eller skov, når I Gammel Løgten Strand eller et af områdets mange skovområder efter mindre end ti minutter i bil.
Indendørs venter et lyst, stilsikkert hjem med ens klinker i vådrum og entré samt slidstærke akustikgulve i plank, i værelser og opholdsrum. Lysindfaldene er gavmilde, og alle rum er af en god størrelse.
I får et indbydende køkkenalrum og stue med ovenlysvindue, akustikdæmpende lofter og udgang til vestvendt terrasse og have. Fra køkkenalrummet har man også adgang til godt disp. rum/viktualierum.
Soveværelset har walk-through closet samt bad med bruseniche, mens børneafdelingen rummer to dejlig lyse værelser samt endnu et badeværelse, ungerne kan deles om. Dertil et dejligt stort bryggers med godt med skabsplads samt entré med garderobe.
Forhaven mod øst rummer redskabsrum og plads til, at nyde morgenkaffen samt parkere to biler.
Baghaven mod vest byder på terrasse og plæne med gyngestativ, sandkasse og udsigt over de nærliggende marker.