Flot, renoveret familievilla på en rolig villavej i Slagelse Vestby
Velkommen til Søholmparken 13 – en yderst fin og indflytningsklar villa på 165 m², hvor moderne komfort, flotte detaljer og en gennemtænkt planløsning går hånd i hånd. Her bosætter I jer på en stille og lukket villavej i Slagelses attraktive vestby, hvor rolige omgivelser og et hyggeligt villakvarter danner de perfekte rammer om familielivet.
I vil hurtigt bemærke den rolige beliggenhed når I ankommer til ejendommen. Bilen kan parkeres i garagen, inden I træder indenfor i en bolig, der fremstår lys, indbydende og særdeles velholdt. Gennemgribende renoveringer i store dele af ejendommen, stilrene materialevalg og et fantastisk lysindfald skaber en indflytningsklar bolig, hvor kvalitet og funktionalitet går hånd i hånd - her skal I blot pakke flyttekasserne ud.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store og indbydende køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med stuen. Det elegante, lyse køkken byder på masser af skabsplads, et stort vinduesparti og en flot kogeø, hvorfra I kan nyde udsigten over både familiens samlingssted og den hyggelige have. I forlængelse af køkken-alrummet finder I den rummelige spiseafdeling og den hyggelige opholdsstue, som er placeret i husets vinkel og skaber en naturlig opdeling mellem spise- og stuemiljø. I får ligeledes en stor og lys udestue, der forlænger sommeren og skaber de perfekte rammer om både afslappende aftener og hyggelige middage med familie og gæster.
Værelsesafdelingen er ideelt indrettet med tre gode og rummelige værelser samt et flot badeværelse, der elegant følger husets gennemgående stil og materialevalg. I den modsatte ende af boligen finder I endnu et værelse, som er oplagt til kontor eller gæsteværelse, ligesom I her også får et praktisk gæstetoilet. Afslutningsvis finder I hjemmets rummeligt bryggers med separat indgang - den perfekte hverdagsentré, hvor de flotte materialer fortsætter den røde tråd gennem boligen. Som prikken over i'et får I gulvvarme i store dele af ejendommen.
Udendørs venter en dejlig, stor og regulær have med masser af plads til leg, boldspil og udeliv. Den store, solrige fliseterrasse indbyder til lange sommerdage og hyggelige grillaftener, mens børnene kan boltre sig frit i de trygge omgivelser.
Beliggenheden fuldender oplevelsen. Villaen ligger attraktivt i Slagelse Vestby, hvor indkøb, skole, daginstitutioner og uddannelsessteder alle ligger inden for gåafstand, mens både Slagelse Station og den hyggelige bymidte nemt nås på cykel.
Her venter en kvalitetsvilla der kun har haft 2 ejere siden opførslen i 1969. En bolig, der skal opleves.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse